Monday, September 2, 2013

DR.DK: DR om nyt slogan: Det mest involverende Grand Prix nogensinde

Автор: Marianna на Monday, September 02, 2013
Join Us lyder sloganet for Eurovision 2014. Og DR vil have hele Europa til at engagere sig i showet.
Kun en uge efter Emmelie havde sunget sig til sejr i Malmø Arena, havde DR fundet det slogan, som skal lægge linjen for næste års internationale Melodi Grand Prix i Danmark: Join Us - eller på godt dansk: Vær med!

- Vi fandt faktisk på det til den allerførste workshop, vi holdt. Jeg fik kuldegysninger, da jeg hørte det, og tænkte med det samme: Dér er den - det skal være vores slogan, fortæller Jan Lagermand Lundme, der er DRs "head of show".

Eurovision slogans
Malmø 2013: We are one
Baku 2012: Light your fire
Düsseldorf 2011: Feel your heart beat
Oslo 2010: Share the moment
Moskva 2009: Intet slogan
Beograd 2008: Confluence of sound
Helsinki 2007: True Fantasy
Athen 2006: Feel the rhythm
Kiev 2005: Awakening
Istanbul 2004: Under the same sky
Riga 2003: Magical rendez-vous
Tallinn 2002: A modern fairytale

Vær med på nettet

DR går sammen med den europæiske tv-union, EBU, for at invitere hele Europa til at deltage i festen på nettet, mobilen og de sociale medier.

- Vi har ekstra fokus på de sociale medier, og hvad der sker på nettet denne gang. Det er klart, at med et slogan som Join Us så lægger vi virkelig op til, at fans og seerne skal møde hinanden både i virkeligheden og på nettet.
- Vi har en klar ambition om, at Eurovision Song Contest 2014 skal være det mest involverende Grand Prix til dato, og dér er nettet et fantastisk sted, fortæller Jan Lagermand Lundme.

Ved at udvikle logo og grafik

Siden 2002 har det internationale Melodi Grand Prix hvert år haft sit slogan - på nær i 2009 i Moskva. Jan Lagermand Lundme fremhæver det norske fra 2010 som et af de bedste:

- Norsk tv's slogan "Share the Moment" havde noget umiddelbart over sig og lovede ikke mere, end man kunne holde: Man vil ikke forsøge at ændre verden, men man vil samle hele Europa tre aftner til at dele en oplevelse. Den er den samme ambition, vi har, siger han.

Svensk tv havde en smuk sommerfugl som logo for Eurovision i år. Hvad der bliver DRs modsvar på den til næste år, kan showchefen ikke afsløre endnu.

- Vi arbejder på det og har dygtige folk i gang med at udvikle logoet og den visuelle identitet til hele showet. For mig er det vigtigste ikke, at det går hurtigst, men at vi finder det helt rigtige, siger han.
Link
All rights go to EBU, www.eurovision.tv and www.dr.dk

0 коммент.:

Post a Comment

 

Marianna's Blog Copyright © 2010 Design by Ipietoon Blogger Template Graphic from Enakei